Prisfald på fjernvarmen.

I forbindelse med at der i efteråret 2020 blev efterisoleret på varmelageret, kunne forbruget af naturgas til opvarmning reduceres. Det betød at udgifterne til opvarmning ligeledes blev mindre end budgetteret.

I 2021 er afgifterne på el ligeledes faldet markant. Derfor forventer vi at bruge mere el til opvarmning end naturgas.

Derfor er det blevet muligt at sætte varmeprisen ned.

1 Megawatt time falder således med 50,- kr. til 737,50 kr. Effektbidraget er uforandret på 37,50 kr./m².

Det betyder at et ”standardhus” bliver 905,- kr. billigere at varme op på et år. Det svarer til et fald på 4,6%. 

Varmeproduktionen

Varmeåret 2020 blev et forholdsvis varmt år. Tallene for 2020 viser at der er solgt ca. 7% mindre varme end foregående år, hvilket også svarer til graddage beregningerne. Især januar, februar, marts og november måned har været varmere. Der er solgt i alt 18.452 MWh. Naturgasforbruget er faldet med 14%. Naturgassen er erstattet med 12% mere solvarme og 2% mere elvarme. En stor del af solvarme leveringen skyldes den ekstra isolering som blev monteret i oktober måned.

Voldgiftsagen

Vi må stadig konstatere, at der ikke er nyt i voldgiftssagen.

 e-Boks

Der er nu mulighed for at tilmelde sig til e-Boks via e-forsyning, www.eforsyning.dk/gram. Når du vælger at få posten i e-Boks, vil du fremover modtage breve fra os digitalt. F. eks. Årsopgørelse og budget, indkaldelse til den årlige generalforsamling, informationer og beskeder m.m. Vi har vedhæftet en vejledning som forklarer hvordan du tilmelder dig i e-Boks.

Følg dit forbrug

Styringstabeller sendes ikke mere ud. I stedet kan man følge sit forbrug på www.eforsyning.dk/gram. Man kan dog henvende sig på kontoret hvis man ønsker at får et eksemplar.

Udskiftning af varmemålere

Vi fortsætter med målerskift i 2021. Personalet bliver testet for covid-19 hver uge indtil Corona pandemien er forbi. Alle forbrugere hvor der skal udskiftes målere får en skriftlig meddelelse om forholdsreglerne før – under og efter et besøg. Man har naturligvis lov til at sige nej tak til et besøg i denne tid.

Generalforsamlingen

Datoen for næste generalforsamling er fastlagt til at være onsdag den 24. marts 2021. Men i skrivende stund ved vi ikke hvordan Corona situationen vil have indflydelse på afholdelsen af generalforsamlingen.