Generalforsamlingen
Desværre måtte vi igen aflyse og udsætte generalforsamlingen i marts.
Nu er der fastsat en ny dato som hedder torsdag den 9. september 2021. Generalforsamlingen afholdes sammen med Gram Vandværk og starter kl. 18.00 i Gram Fritidscenter. Se indkaldelsen.
Varmeproduktionen
De kolde og mørke vintermåneder og forår har været med til at solproduktionen ikke har været som i 2020. Der er til og med 1. juli lavet 16% mindre sol. Til gengæld har vi fået 6% mere varme ud at varmelageret. Og det skyldes især reparationen med et ekstra lag isolering som blev lagt ud i efteråret.
Det kolde og mørke forår har også bevirket at der er forbrugt 18% mere varme end i 2020.
Voldgiftssagen
De involverede parter i striden om varmelageret har ikke ønsket at være med til et forlig. Så nu er der berammet en hovedforhandling i voldgiftsretten. Retsmødet strækker sig over 3 dage, og holdes i København den 10. – 11. og 12. januar 2022.
e-Boks
Der er nu mulighed for at tilmelde sig til e-Boks via e-forsyning, www.eforsyning.dk/gram. Når du vælger at få posten i e-Boks, vil du fremover modtage breve fra os digitalt. F.eks. årsopgørelse og budget, indkaldelse til den årlige generalforsamling, informationer og beskeder m.m.
Udskiftning af varmemålere
Målerudskiftningen er snart færdig. Det har været en drøj omgang at skifte 1200 varmemålere samt 1600 vandmålere. Til efteråret forventer vi at have udskiftet alle målere. Samtidig går vi over til at døgnaflæse varmemålerne. Det kan se på www.eforsyning.dk/gram. Der skal opsættes et par enkelte flere antenner i byen for at have fuld dækning. Det er vi også i gang med.